E-mailtrusler
E-mail er en form for kommunikation med mange fordele.
Med den høje grad af anonymitet giver e-mails og internettet desværre mulighed for ulovlige aktiviteter som f.eks. spamming. Spam omfatter uønskede annoncer, hoaxes og udbredelse af skadelig software – malware. Generne og farerne for dig bliver større, fordi omkostningerne ved at sende spam er minimale, og forfatterne til spam har mange værktøjer og kilder, der kan hjælpe dem med at få nye e-mailadresser. Desuden gør mængden og alsidigheden af spam det meget svært at regulere det. Jo længere tid du bruger din e-mailadresse, desto større er risikoen for, at den ender i en søgedatabase for spam.
Nogle gode råd til at forhindre det:
•Offentliggør så vidt muligt ikke din e-mailadresse på internettet.
•Oplys kun din e-mail-adresse til personer, du har tillid til.
•Brug så vidt muligt ikke almindelige aliasser – med mere komplicerede aliasser er der mindre risiko for, at de kan spores.
•Svar ikke på spam, der allerede er kommet ind i din indbakke
•Vær forsigtig, når du udfylder internetformularer – vær især forsigtigt ved indstillinger som "Ja, jeg ønsker at modtage oplysninger".
•Brug "specialiserede" e-mailadresser – dvs. én til dit arbejde, én til kommunikation med dine venner osv.
•Skift din e-mailadresse med jævne mellemrum
•Brug en antispamløsning