ESET-onlinehjælp

Søg Dansk
Vælg emnet

Masteradgangskode

Masteradgangskoden er nøglen til den krypterede database – det er kun dig, der kender din masteradgangskode. ESET vil aldrig gemme den på vores servere eller sende den via internettet.

Hvis du glemmer eller mister din masteradgangskode, kan den ikke sendes til dig igen. Sørg for at vælge en stærk adgangskode, som du kan huske, og gem genoprettelsesnøglen og sikkerhedskopien af data et sikkert sted.

Hovedreglen er, at jo længere din masteradgangskode er, jo bedre er den! Vi anbefaler, at din masteradgangskode ikke indeholder færre end 8 tegn, og at den består af en blanding af store og små bogstaver, tal og specialtegn.

Jeg vil ændre min masteradgangskode

Hvis du kender din aktuelle masteradgangskode og vil ændre den, skal du åbne Password Manager, klikke på Menu > Indstillinger > Min konto og derefter klikke på Skift masteradgangskode.

Gendanne min glemte masteradgangskode

Din genoprettelsesnøgle giver dig mulighed for at genoprette dine data, hvis du glemmer din masteradgangskode. Når du ændrer masteradgangskoden, genererer Password Manager en ny genoprettelsesnøgle. Opbevar den nye genoprettelsesnøgle sikkert.