Sådan aktiverer du ESET Endpoint Security

Når installationen er færdig, bliver du bedt om at aktivere dit produkt.

Du kan aktivere produktet på flere måder. Tilgængeligheden af et bestemt aktiveringsscenarie i aktiveringsvinduet kan være forskelligt, afhængigt af landet og distributionsmåde (ESET-websted, installationstypen .msi eller .exe osv.).

Hvis du vil aktivere din kopi af ESET Endpoint Security direkte fra programmet, skal du åbne hovedvinduet i ESET Endpoint Security-programmet og klikke på Hjælp og support > Aktivér produkt eller Beskyttelsesstatus > Aktivér produkt i hovedmenuen.

Du kan bruge en af følgende metoder til at aktivere ESET Endpoint Security:

Brug en købt licensnøgle – En entydig streng i formatet XXXX-XXXX-XXXX-XXXX-XXXX, som bruges til identifikation af licensejeren og til aktivering af licensen.

ESET Business Account – En konto, der oprettes på ESET Business Account-portalen med legitimationsoplysninger (e-mailadresse og adgangskode). Denne metode giver dig mulighed for at administrere flere licenser fra én placering.

Offlinelicens – En automatisk genereret fil, der overføres til ESET-produktet for at give licensoplysninger. Hvis en licens tillader, at du henter en offlinelicensfil (.lf), kan du bruge denne fil til at aktivere produktet offline. Antallet af offlinelicenser trækkes fra det samlede antal tilgængelige licenser. Du kan finde flere oplysninger om oprettelse af en offlinefil i brugervejledningen til ESET Business Account.

Klik på Aktivér senere, hvis din computer er medlem af et administreret netværk, og din administrator vil udføre fjernaktivering via ESET Security Management Center. Du kan også bruge denne indstilling, hvis du vil aktivere denne klient senere.

Hvis du har et brugernavn og en adgangskode til aktivering af ældre ESET-produkter, og du ikke ved, hvordan du aktiverer ESET Endpoint Security, kan du konvertere dine ældre legitimationsoplysninger til en licensnøgle.

MONITOR_RED Blev produktet ikke aktiveret?

Du kan når som helst ændre din produktlicens. Det kan du gøre ved at klikke på Hjælp og support > Skift licens i programmets hovedvindue. Du kan se det offentlige licens-id, der bruges til at identificere din licens over for ESET-support. Det brugernavn, som din computer er registreret under, er gemt i sektionen Om, som du kan se ved at højreklikke på ikonet på proceslinjen TRAY_ICON.


note

ESET Security Management Center 7.2 eller ESET PROTECT kan automatisk aktivere klientcomputere ved hjælp af licenser, der er gjort tilgængelige af administratoren. Du kan finde en vejledning i onlinehjælpen til ESET PROTECT.