Portscanning
Portscanning bruges til at fastslå de computerporte, der er åbne på en netværksvært. En portscanner er software, som er udformet til at finde disse porte.
En computerport er et virtuelt punkt, som håndterer indkommende og udgående data – dette er afgørende ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. I et stort netværk kan de oplysninger, der indsamles af portscannere, hjælpe med at identificere potentielle sårbarheder. En sådan brug er legitim.
Men portscanning bruges ofte af hackere, som forsøger at kompromittere sikkerheden. Det første skridt er at sende pakker til hver port. Afhængigt af svartypen er det muligt at afgøre, hvilke porte der er i brug. Scanningen i sig selv forårsager ingen skade, men vær opmærksom på, at denne aktivitet kan afsløre potentielle sårbarheder og tillade angribere at overtage kontrollen over fjerncomputere.
Netværksadministratorer rådes til at blokere alle porte, der ikke bruges, og beskytte porte, der er i brug, mod uautoriserede angreb.