Adware
Adware er en forkortelse af advertising-supported software (annonceunderstøttet software). Programmer, der viser annoncemateriale, falder ind under denne kategori. Adware-programmer åbnes ofte automatisk i et nyt pop op-vindue med annoncer i browseren, eller ændrer browserens startside. Adware er ofte spækket med freeware-programmer, som giver skaberne mulighed for at få dækket udviklingsomkostningerne for deres (normalt nyttige) programmer.
Adware i sig selv er ikke farligt. Brugerne bliver kun generet af annoncer. Farligheden ligger i det faktum, at adware også kan udføre sporingsfunktioner (som spyware gør).
Hvis du beslutter at bruge et freeware-produkt, skal du især være opmærksom på installationsprogrammet. Installationsprogrammet giver dig sandsynligvis ikke besked om installationen af et ekstra adware-program. Oftest kan du annullere det og installere programmet uden adware.
Nogle programmer kan dog ikke installeres uden adware, ellers begrænses deres funktionalitet. Det betyder, at adware-programmet ofte får adgang til systemet på "lovlig" vis, fordi brugeren accepterer det. I det tilfælde er det bedre at være sikker. Hvis der registreres en fil som adware på computeren, anbefales det at slette den, da der er høj sandsynlighed for, at den indeholder skadelig kode.