Flytbare medier
ESET Endpoint Security indeholder automatisk scanning af flytbare medier (cd/dvd/usb/...), når de er isat i en computer. Det kan være nyttigt, hvis computeradministratoren ønsker at forhindre brugere i at bruge flytbare medier med uønsket indhold.
Når der isættes et flytbart medie, og indstillingen Vis scanningsindstillinger er angivet i ESET Endpoint Security, vises følgende dialogboks:
Indstillinger for denne dialogboks:
- Scan nu – Dette udløser scanning af flytbare medier.
- Scan ikke – Der udføres ingen handling.
ESET Endpoint Security indeholder også funktionalitet til enhedskontrol, hvor du kan definere regler for eksterne enheder på en given computer. Der er flere oplysninger om enhedskontrol i afsnittet Enhedskontrol.
Hvis du vil have adgang til indstillinger for scanning af flytbare medier, skal du åbne Avanceret opsætning (F5) > Brugerflade > Advarsels- og meddelelsesfelter > Interaktive advarsler > Liste over interaktive advarsler > Rediger > Ny enhed registreret.
Hvis Spørg bruger ikke er valgt, skal du vælge den handling, der skal udføres, når du isætter et flytbart medie i en computer:
- Scan ikke – Der udføres ingen handling, og vinduet Ny enhed registreret åbnes ikke.
- Automatisk enhedsscanning – Der udføres en computerscanning af den isatte flytbare medieenhed.
- Tvungen enhedsscanning – Der udføres en computerscanning af den isatte flytbare medieenhed, og handlingen kan ikke annulleres.
- Vis scanningsindstillinger – Åbner opsætningssektionen Interaktive advarsler.