Enhedskontrol
ESET Endpoint Security indeholder automatisk kontrol af enhed (CD/DVD/USB/...). Dette modul tillader dig at blokere eller justere udvidede filtre/tilladelser og definere en brugers mulighed for at få adgang til og arbejde med en given enhed. Det kan være nyttigt, hvis computeradministratoren ønsker at forhindre brug af enheder, der har uønsket indhold.
Understøttede eksterne enheder:
- Disklager (HDD, flytbar USB-disk)
- CD/DVD
- USB printer
- FireWire-lager
- Bluetooth-enhed
- Smart Card-læser
- Billedbehandlingsenhed
- Modem
- LPT/COM port
- Bærbar enhed (batteridrevne enheder såsom medieafspillere, smartphones, plug-and-play-enheder osv.)
- Alle enhedstyper
Opsætningsmuligheder for enhedskontrol kan ændres under Avanceret opsætning (F5) > Enhedskontrol.
Hvis du markerer afkrydsningsfeltet ud for Aktivér enhedskontrol, aktiveres funktionen Enhedskontrol i ESET Endpoint Security. Du skal genstarte computeren, for at ændringen kan træde i kraft. Når Enhedskontrol er aktiveret, bliver Regler aktiv, så du kan åbne vinduet Regeleditor.
Hvis der indsættes en enhed, der er blokeret af en eksisterende regel, vises der et vindue med en meddelelse, og du får ikke adgang til enheden.