Brugerflade
Afsnittet Brugerflade gør det muligt for dig at konfigurere programmets GUI (Graphical user interface)-adfærd.
Med værktøjet Brugerfladeelementer kan du justere programmets visuelle udseende og de anvendte effekter.
For at opnå den maksimale sikkerhed for din sikkerhedssoftware kan du forhindre uautoriserede ændringer ved hjælp af værktøjet Opsætning af adgang.
Ved at konfigurere Advarsler og meddelelsesfelter og Meddelelser kan du ændre funktionsmåden for advarsler om registrering og systemmeddelelser. Disse kan tilpasses, så de passer til dine behov.
Hvis du vælger ikke at få vist visse meddelelser, vises de under Brugerfladeelementer > Programstatusser. Her kan du se deres status, eller du kan forhindre, at disse meddelelser vises.
Integration i genvejsmenu vises, når du højreklikker på det valgte objekt. Brug dette værktøj til at integrere kontrolelementerne for ESET Endpoint Security i genvejsmenuen.
Præsentationstilstand er nyttig for brugere, der vil arbejde med et program uden at blive forstyrret af pop op-vinduer, planlagte opgaver og andre komponenter, der kunne belaste processoren og RAM'en.
Se også Sådan minimerer du brugerfladen i ESET Endpoint Security (nyttigt i administrerede miljøer).