Opsætning af proxyserver
På store LAN-netværk kan kommunikation mellem din computer til internettet ske via en proxyserver. Hvis du vil bruge denne konfiguration, skal følgende indstillinger defineres. Ellers vil programmet ikke kunne opdateres automatisk. I ESET Endpoint Security kan du konfigurere proxyserveren i to forskellige sektioner i træet til avanceret opsætning.
For det første kan proxyserverindstillinger konfigureres under Avanceret opsætning under Værktøjer > Proxyserver. Specifikation af proxyserveren på dette niveau vil definere globale indstillinger for proxyserveren til alle ESET Endpoint Security. De parametre, der defineres her, bruges af alle moduler, der kræver forbindelse til internettet.
Markér Brug proxyserver for at angive indstillinger for proxyserveren til dette niveau, og angiv adressen til proxyserveren i feltet Proxyserver sammen med portnummeret på proxyserveren.
Hvis kommunikation med proxyserveren kræver godkendelse, skal du markere Proxyserveren kræver godkendelse og angive et gyldigt brugernavn og en gyldig adgangskode i de respektive felter. Klik på Registrer proxyserver for at registrere og angive indstillingerne for proxyserveren automatisk. De parametre, der angives i Internetindstillinger for Internet Explorer eller Google Chrome, kopieres.
Du skal manuelt angive dit brugernavn og din adgangskode under indstillingerne Proxyserver. |
Brug direkte forbindelse, hvis der ikke er en tilgængelig proxy – Hvis ESET Endpoint Security er konfigureret til at oprette forbindelse via proxy, og der ikke kan oprettes forbindelse til proxyen, omgår ESET Endpoint Security proxyen og kommunikerer direkte med ESET-servere.
Du kan også angive indstillinger for proxyserveren under Opsætning af avanceret opdatering (Avanceret opsætning > Opdater > Profiler > Opdateringer > Forbindelsesindstillinger, og vælg Forbindelse gennem en proxyserver i rullemenuen Proxytilstand). Denne indstilling gælder for den givne opdateringsprofil og anbefales til bærbare computere, som ofte henter opdateringer til registreringsprogrammet fra fjernplaceringer. Du kan finde flere oplysninger om denne indstilling under Opsætning af avanceret opdatering.