Logkonfiguration
Der er adgang til logkonfigurationen for ESET Endpoint Security fra programmets hovedvindue. Klik på Opsætning > Avanceret opsætning > Værktøjer > Logfiler. Logfilafsnittet bruges til at definere, hvordan logfilerne skal administreres. Programmet sletter automatisk gamle logfiler for at spare plads på harddisken. Du kan angive følgende indstillinger for logfiler:
Minimum omfang af logføring – Angiver minimum omfangsniveau for hændelser, der skal logføres:
- Diagnosticering – Logfører oplysninger, som skal bruges til at finindstille programmet og alle poster ovenfor.
- Informativ – Registrerer informative meddelelser, herunder meddelelser om vellykkede opdateringer samt alle poster ovenfor.
- Advarsler – Registrerer kritiske fejl og advarsler.
- Fejl – Fejl som "Der opstod en fejl under hentning af filen" og kritiske fejl registreres.
- Kritisk – Logfører kun kritiske fejl (fejl under start af antivirusbeskyttelse, indbygget firewall osv.).
Alle blokerede forbindelser registreres, når du vælger omfangsniveauet Diagnosticering. |
Logposter, der er ældre end det antal dage, der er angivet i feltet Slet automatisk poster, der er ældre end (dage), slettes automatisk.
Optimer logfiler automatisk – Når dette felt er markeret, defragmenteres logfiler automatisk, hvis procentdelen af fragmentering er højere end den værdi, der er angivet i feltet Hvis antallet af ikke-anvendte poster overstiger (%).
Klik på Optimer for at begynde defragmenteringen af logfiler. Alle tomme logposter fjernes for at forbedre ydeevnen og logbehandlingshastigheden. Denne forbedring kan observeres, når logfilerne indeholder et stort antal poster.
Slå Aktivér tekstprotokol til for at aktivere lagring af logge i et andet filformat end Logfiler:
- Valgte placering – Vælg det bibliotek, hvor logfiler gemmes (gælder kun for .txt og .csv). Du kan kopiere stien eller vælge et andet bibliotek ved at klikke på Ryd. De enkelte logsektioner har sin egen fil med et foruddefineret filnavn (f.eks. virlog.txt for sektionen Registrerede trusler for logfiler, hvis du bruger formatet for almindelige tekstfiler til at gemme logge).
- Type – Hvis du vælger filformatet Tekst, gemmes logge i en tekstfil, og data adskilles af tabulatorer. Det samme gælder for det kommaseparerede filformat CSV. Hvis du vælger Hændelse, gemmes logge i Windows-hændelsesloggen (kan vises ved hjælp af Logbog i Kontrolpanel) i modsætning til filen.
- Slet alle logfiler – Sletter alle gemte logge, der i øjeblikket er valgt i rullemenuen Type. Der vises en meddelelse om, at loggene er slettet.
Aktivér sporing af konfigurationsændringer i overvågningsloggen – Giver dig besked om de enkelte konfigurationsændringer. Du kan finde flere oplysninger under Overvågningslogge.
For at ESET kan løse problemer hurtigere, bliver du måske bedt om at levere logge fra din computer. ESET Log Collector gør det nemt for dig at indsamle de nødvendige oplysninger. Du kan finde flere oplysninger om ESET Log Collector i vores artikel i ESET-vidensbasen. |