Indstillinger for avanceret opdatering
Hvis du har mistanke om, at en ny opdatering af registreringsprogrammet og programmodulerne kan være ustabil eller ødelagt, kan du gå tilbage til den tidligere version og midlertidigt deaktivere opdateringer. Du kan også aktivere tidligere deaktiverede opdateringer, hvis du har udsat dem uendeligt.
ESET Endpoint Antivirus optager øjebliksbilleder af registreringsprogrammet og programmoduler til brug med funktionen Annuller opdatering. For at kunne oprette øjebliksbilleder af virusdatabasen skal du lade Opret øjebliksbilleder af moduler være markeret. Når Opret øjebliksbilleder af moduler er markeret, oprettes første øjebliksbillede under første opdatering. Det næste oprettes efter 48 timer. Feltet Antal lokalt lagrede øjebliksbilleder definerer antallet af lagrede øjebliksbilleder af registreringsprogrammet.
Når det maksimale antal snapshots er nået (f.eks. tre), erstattes det ældste øjebliksbillede af et nyt øjebliksbillede hver 48. time. ESET Endpoint Antivirus annullerer opdateringen af registreringsprogrammet og programmodulerne og vender tilbage til det ældste øjebliksbillede. |
Åbn Avanceret opsætning > Opdater > Opdater > Annuller opdatering af modul > Annuller opdatering for at vælge en tidsangivelse (12, 24, 36 eller 48 timer) i rullemenuen Varighed.
Vælg Indtil de aktiveres for at udsætte regelmæssige opdateringer uendeligt, indtil du gendanner opdateringsfunktionen manuelt. Da det udgør en potentiel sikkerhedsrisiko, anbefaler vi ikke at markere denne mulighed.
Hvis der udføres en annullering af en opdatering, ændres knappen Annuller opdatering til Tillad opdateringer. Der tillades ingen opdateringer i det tidsinterval, der er valgt i rullemenuen Ophæv opdateringer. Versionen af registreringsprogrammet nedgraderes til den ældst tilgængelige og gemmes som et øjebliksbillede i computerens lokale filsystem.
Lad os antage, at 22700 er det seneste versionsnummer for registreringsprogrammet, og at 22698 og 22696 er gemt som øjebliksbilleder af registreringsprogrammet. Bemærk, at 22697 ikke er tilgængelig. I dette eksempel blev computeren slukket under 22697-opdateringen, og en nyere opdatering blev gjort tilgængelig, før 22697 blev hentet. Hvis feltet Antal lokalt lagrede øjebliksbilleder er to, og du klikker på Annuller opdatering, gendannes registreringsprogrammet (herunder programmodulerne) til version nummer 22696. Denne proces kan tage lidt tid. Kontrollér, at versionen af registreringsprogrammet er nedgraderet, på skærmbilledet Opdater. |