ESET-onlinehjælp

Søg Dansk
Vælg emnet

Forbindelsesindstillinger

Hvis du vil have adgang til konfigurationsindstillingerne for proxyserveren for en bestemt opdateringsprofil, skal du åbne Avanceret opsætning > Opdater > Profiler > Opdateringer > Forbindelsesindstillinger.

Proxyserver

Klik på rullemenuen HTTP-proxy, og vælg en af de tre følgende indstillinger:

  • Brug ikke proxyserver
  • Forbindelse gennem en proxyserver
  • Brug globale proxyserverindstillinger

Vælg Brug globale proxyserverindstillinger for at bruge konfigurationen for proxyserveren, der allerede er angivet i Avanceret opsætning > Forbindelse > Proxyserver.

Markér Brug ikke proxyserve for at angive, at der ikke bruges nogen proxyserver til opdatering af ESET Endpoint Antivirus.

Indstillingen Forbindelse gennem en proxyserver skal markeres, hvis:

  • Der bruges en anden proxyserver end den, der er defineret i Værktøjer > Proxyserver, til at opdatere ESET Endpoint Antivirus. I denne konfiguration skal der angives oplysninger til den nye proxy under adressen til Proxyserver, Port til kommunikation (3128 er standard) og Brugernavn og Adgangskode for proxyserveren, hvis det er nødvendigt.
  • Proxyserverindstillingerne angives ikke globalt, men ESET Endpoint Antivirus opretter forbindelse til en proxyserver for at hente opdateringer.
  • Din computer har forbindelse til internettet via en proxyserver. Indstillinger hentes fra browser under programinstallation, men hvis de ændres (hvis du f.eks. skifter internetudbyder), skal du sørge for, at proxyindstillingerne, der vises i dette vindue, er korrekte. Ellers kan programmet ikke oprette forbindelse til opdateringsservere.

Standardindstillingen for proxyserveren er Brug globale proxyserverindstillinger.

Brug direkte forbindelse, hvis der ikke er en tilgængelig proxy – Proxyen omgås under opdatering, hvis der ikke kan oprettes forbindelse til den.

Windows Shares

Når der opdateres fra en lokal server med en version af Windows NT-operativsystemet, kræves der som standard godkendelse for hver netværkstilslutning.

Hvis du vil konfigurere sådan en konto, skal du vælge en indstilling i rullemenuen Tilslut til LAN som:

  • Systemkonto (standard)
  • Nuværende bruger
  • Angivet bruger.

Markér Systemkonto (standard) for at bruge systemkontoen til godkendelse. Normalt finder der ingen godkendelsesproces sted, hvis der ikke følger godkendelsesdata med i hovedafsnittet til opsætning af opdatering.

For at sikre at programmet godkender med en brugerkonto, der er logget på i øjeblikket, skal du vælge Nuværende bruger. Ulempen ved denne løsning er, at programmet ikke kan oprette forbindelse til opdateringsserveren, hvis der ikke er logget en bruger på i øjeblikket.

Marker Angivne bruger, hvis du ønsker at programmet skal bruge en bestemt brugerkonto til godkendelse. Brug denne metode, når standard systemkontotilslutning mislykkes. Den angivne brugerkonto skal have adgang til det opdaterede filbibliotek på den lokale server. Ellers kan programmet ikke oprette forbindelse og overføre opdateringerne.

Indstillingerne Brugernavn og Adgangskode er valgfrie.


warning

Når enten indstillingen Nuværende bruger eller Angivne bruger er markeret, kan der opstå en fejl, når programmets identitet ændres til den ønskede bruger. Vi anbefaler at indtaste LAN-godkendelsesdata i hovedafsnittet til opsætning af opdatering. I dette afsnit med opsætning af opdatering skal godkendelsesdataene angives som følger: domain_name\user (hvis det f.eks. er en arbejdsgruppe, skal du angive workgroup_name\name) og adgangskode. Når der opdateres fra en HTTP-version af den lokale server, kræves der ingen godkendelse.

Markér Afbryd forbindelsen til server efter opdatering for at gennemtvinge, at forbindelsen afbrydes, hvis forbindelsen til serveren forbliver aktiv, efter at opdateringerne er overført.