Logfiltrering
Klik på Filtrering i Værktøjer > Logfiler for at definere filtreringskriterier.
Funktionen til logfiltrering hjælper dig med at finde de oplysninger, du leder efter, især når der er mange poster. Den giver dig mulighed for at indskrænke antallet af logposter, hvis du f.eks. leder efter en bestemt type hændelse, status eller tidsperiode. Du kan filtrere logposter ved at angive bestemte søgeindstillinger. Det er kun poster, der er relevante (i henhold til disse søgeindstillinger), der vises i vinduet Logfiler.
Skriv det nøgleord, du søger efter, i feltet Find tekst. Brug rullemenuen Søg i kolonner til at justere din søgning. Vælg en eller flere poster i rullemenuen Postlogtyper. Definer tidsperiode, som resultaterne skal vises fra. Du kan også bruge yderligere søgeindstillinger, f.eks. Match kun hele ord eller Skelner mellem store og små bogstaver.
Find tekst
Skriv en streng (et ord eller en del af et ord). Det er kun poster, der indeholder denne streng, som vises. Andre poster udelades.
Søg i kolonner
Vælg, hvilke kolonner der skal tages med i betragtning, når du søger. Du kan markere en eller flere kolonner, der skal søges i.
Registreringstyper
Vælg en eller flere logposttyper i rullemenuen:
•Diagnosticering – Logfører oplysninger, som skal bruges til at finindstille programmet og alle poster ovenfor.
•Informativ – Registrerer informative meddelelser, herunder meddelelser om vellykkede opdateringer samt alle poster ovenfor.
•Advarsler – Registrerer kritiske fejl og advarsler.
•Fejl – Fejl som "Der opstod en fejl under hentning af filen" og kritiske fejl registreres.
•Kritisk – Logfører kun kritiske fejl (fejl under start af antivirusbeskyttelse
Tidsperiode
Definer den tidsperiode, som resultaterne skal vises fra:
•Ikke angivet (standard) – Søger ikke inden for en tidsperiode og søger i hele logfilen.
•Sidste dag
•Sidste uge
•Sidste måned
•Tidsperiode – Du kan angive den nøjagtige tidsperiode (Fra: og Til:), hvis du kun vil filtrere poster fra den angivne tidsperiode.
Match kun hele ord
Markér afkrydsningsfeltet, hvis du vil søge efter hele ord for at få mere præcise resultater.
Skelner mellem store og små bogstaver
Markér denne indstilling, hvis det er vigtigt for dig at skelne mellem store eller små bogstaver, når du filtrerer. Når du har konfigureret dine filtrerings-/søgeindstillinger, skal du klikke på OK for at få vist de filtrerede logposter eller Søg for at starte en søgning. Der søges i logfilerne oppefra og ned med start fra din aktuelle position (den post, der er fremhævet). Søgningen standser, når den finder den første relevante post. Tryk på F3 for at søge efter næste post, eller højreklik og vælg Søg for at justere dine søgeindstillinger.