ESET-onlinehjælp

Søg Dansk
Vælg emnet

Antivirus

Antivirusmodulet beskytter din enhed mod skadelig kode ved at blokere indgående trusler og derefter fjerne dem.

antivirus_226_1

Beskyttelse i realtid

Beskyttelse af filsystem i realtid kontrollerer alle filer i downloadmapper for skadelig kode, når de åbnes, oprettes eller køres.

Beskyttelse af filsystem i realtid starter som standard ved systemstart og leverer uafbrudt scanning. Vi anbefaler, at du ikke deaktiverer Aktivér beskyttelse af filsystem i realtid i sektionen Antivirus klik på knappen three_dots_menu > Avancerede indstillinger > Beskyttelse i realtid.

Scan enhed

Visse foruddefinerede filtyper scannes som standard. Under en enhedsscanning kontrolleres hukommelsen, kørende processer og deres afhængige dynamiske linkbiblioteker samt filer, der er en del af det interne og flytbare lager. Der gemmes en kort oversigt over scanningen i en logfil, som er tilgængelig i sektionen Scanningslogge. Hvis du vil afbryde en scanning, der allerede er i gang, skal du trykke på annuller. Resultatet af og statistikker for scanningen vises under scanningen i panelet med indstillinger for antivirus.

warning

Scanning af hukommelseskort

ESET Mobile Security understøtter ikke scanning af hukommelseskort på enheder med Android 5 og ældre.

Uløste trusler

Når ESET Mobile Security har registreret en trussel, er denne indstilling tilgængelig, indtil du vælger en reaktionshandling for truslen. Med de tilgængelige reaktionshandlinger kan du fjerne truslen eller ignorere den.

Ignorer trusler

Når du har valgt at ignorere en trussel, vises indstillingen Ignorer trusler. Denne indstilling giver dig stadig mulighed for at fjerne en ignoreret trussel senere.

On-Charger-scanning

Når denne indstilling er valgt, starter scanningen automatisk, når enheden er i inaktiv tilstand, fuldt opladet og sluttet til en oplader.

Planlagt scanning

Planlagt scanning giver dig mulighed for at planlægge, at en enhedsscanning skal køre automatisk på et foruddefineret tidspunkt. Du kan planlægge en scanning ved at trykke på indstillingen ud for Planlagt scanning og angive de datoer og klokkeslæt, som scanningen skal starte.

Opdater registreringsmoduler

ESET Mobile Security Indeholder som standard en opdateringsopgave for at sikre, at programmet opdateres jævnligt. Du kan køre opdateringen manuelt ved at trykke på Opdater registreringsmoduler.

note

Opkrævning ved dataoverførsler

For at forhindre unødvendig båndbreddebrug, udsendes opdateringer efter behov, når en ny trussel tilføjes. Opdateringer er gratis, men du skal måske betale et gebyr til en tjenesteudbyder for dataoverførsler.

 

Du kan finde flere oplysninger om scanning under følgende links:

Logfiler fra scanninger

Avancerede indstillinger