ESET-onlinehjælp

Søg Dansk
Vælg emnet

Opdatering

Regelmæssig opdatering af ESET Internet Security er den bedste måde til at sikre en maksimalt sikkerhedsniveau på computeren. Opdateringsmodulet sikrer, at både programmodulerne og systemkomponenterne altid er opdateret.

Ved at klikke på Opdater i programmets hovedvindue kan du se den aktuelle opdateringsstatus, herunder dato og klokkeslæt for den sidst gennemførte opdatering, og om en opdatering er nødvendig.

Ud over automatiske opdateringer kan du klikke på Søg efter opdateringer for at udløse en manuel opdatering. Det er vigtigt at opdatere programmoduler og programkomponenter jævnligt for at bevare en fuldstændig beskyttelse mod skadelig kode. Vær opmærksom på konfigurationerne af og funktionerne i produktmodulerne. Du skal aktivere dit produkt ved hjælp af din licensnøgle for at modtage opdateringer. Hvis du ikke gjorde det under installationen, skal du aktivere ESET Internet Security for at få adgang til ESETs opdateringsservere. Din licensnøgle blev sendt i en e-mail fra ESET, da du købte ESET Internet Security.

PAGE_UPDATE

Nuværende version – Viser versionsnummeret for den aktuelle produktversion, du har installeret.

Seneste gennemførte opdatering – Viser datoen for seneste gennemførte opdatering. Hvis du ikke kan se en nyere dato, er dine produktmoduler måske ikke de seneste.

Seneste gennemførte søgning efter opdateringer – Viser datoen for seneste gennemførte søgning efter opdateringer.

Vis alle moduler – Viser listen over installerede programmoduler.

Klik på Søg efter opdateringer for at registrere den seneste tilgængelige version af ESET Internet Security.


Opdateringsproces

Når du har klikket på Søg efter opdateringer, starter overførslen. Der vises en statuslinje for overførsel og den resterende overførselstid. Hvis du vil afbryde opdateringen, skal du klikke på Annuller opdatering.

PAGE_UPDATE_02


important

Under normale omstændigheder kan du se den grønne markering i vinduet Opdater, hvilket angiver, at programmet er opdateret. Hvis du ikke kan se en grøn markering, er programmet ikke opdateret og er mere sårbar over for infektion. Opdater programmodulerne hurtigst muligt.


Mislykket opdatering

Hvis du modtager en meddelelse om mislykket modulopdatering, kan det skyldes følgende problemer:

1.Ugyldig licens – Den licens, der bruges til aktivering, er ugyldig eller udløbet. Klik på Hjælp og support > Skift licens i programmets hovedvindue, og aktivér dit produkt.

2.Der opstod en fejl under overførsel af opdateringsfiler – Det kan skyldes forkerte indstillinger for internetforbindelsen. Vi anbefaler, at du kontrollerer internetforbindelsen (ved at åbne et websted i browseren). Hvis webstedet ikke åbner, skyldes det sandsynligvis, at internetforbindelsen ikke er oprettet, eller der er forbindelsesproblemer med computeren. Undersøg hos internetudbyderen (ISP), hvis du ikke har en aktiv internetforbindelse.

PAGE_UPDATE_03


important

Du skal genstarte din computer efter en opdatering af ESET Internet Security til en nyere produktversion, for at sikre at alle programmoduler er opdateret korrekt. Det er ikke nødvendigt at genstarte din computer efter jævnlige modulopdateringer.


note

Du kan finde flere oplysninger under Fejlfinding af meddelelsen "Modulerne blev ikke opdateret".