Automatiske scanninger
Scanningsniveau
Du kan vælge mellem to forskellige scanningsniveauer. Denne indstilling gælder både for On-Charger-scanning og planlagt scanning:
•Smart – Smart-scanning scanner installerede programmer, DEX-filer (eksekverbare filer til Android-operativsystemet), SO-filer (biblioteker) og ZIP-filer med en maksimal scanningsdybde på tre indlejrede arkiver og SD-kortindhold.
•I dybden – Alle filtyper, uanset filtypenavn, scannes både i den interne hukommelse og på SD-kortet.
On-Charger-scanning
Når denne indstilling er valgt, starter scanningen automatisk, når enheden er i inaktiv tilstand (fuldt opladet og sluttet til en oplader).
Planlagt scanning
En planlagt scanning giver dig mulighed for at køre en enhedsscanning automatisk på et foruddefineret tidspunkt. Du kan planlægge en scanning ved at trykke på ud for Planlagt scanning og angive de datoer og klokkeslæt, som scanningen skal starte. Mandag kl. 4 er valgt som standard.