Logfiler
Logfiler indeholder oplysninger om vigtige programhændelser, som er indtruffet, og giver en oversigt over registrerede trusler. Logføring er afgørende for systemanalyse, trusselsregistrering og fejlfinding. Logføring udføres aktivt i baggrunden uden brugerinteraktion. Oplysningerne registreres på basis af de aktuelle indstillinger for logomfang. Du kan få vist tekstmeddelelser og logfiler direkte fra ESET Endpoint Security-miljøet og arkivere logfiler.
Du kan åbne logfilerne i hovedmenuen for ESET Endpoint Security ved at klikke på Værktøjer > Logfiler. Vælg den ønskede logtype i rullemenuen øverst til højre i vinduet. De tilgængelige logfiler er følgende:
•Registreringer – viser alle oplysninger om hændelser, der er relateret til registrering af infiltrationer.
•Computerscanning – viser resultater af alle fuldførte scanninger. Dobbeltklik på en postering for at se detaljer om den respektive on-demand-computerscanning.
•Hændelser – hjælper systemadministratorer og brugere med at løse problemer. Alle vigtige handlinger, der udføres af ESET Endpoint Security, registreres i hændelseslogfiler.
•Blokerede filer – Indeholder poster over filer, der blokeres under en scanning, baseret på listen over blokerede filer (blokerede hashværdier), der er konfigureret af ESET Inspect.
•Filtrerede websteder – viser en liste over websteder, der blev blokeret af internetbeskyttelse. I disse logfiler kan du se tidspunkt, URL-adresse, status, IP-adresse, bruger og program, der har oprettet en forbindelse til det bestemte websted.
•Sendte filer – Indeholder poster med de prøver, der er sendt til analyse.