Kategorigrupper
Vinduet Kategorigrupper er opdelt i to dele. Den venstre del af vinduet indeholder en oversigt over kategorigrupper.
- Tilføj – Klik her for at oprette en ny kategorigruppe.
- Rediger – Klik her for at redigere en eksisterende kategorigruppe.
- Fjern – Markér en kategorigruppe, og klik her, hvis du vil fjerne en eksisterende kategorigruppe fra listen over kategorigrupper.
Højre del af vinduet indeholder en liste over kategorier og underkategorier. Vælg en kategori på listen Kategori for at få vist underkategorierne. De enkelte grupper indeholder overordnede kategorier og/eller generelt upassende underkategorier samt kategorier, der opfattes som generelt acceptable. Når du åbner vinduet Kategorigrupper og klikker på første gruppe, kan du tilføje eller fjerne kategorier/underkategorier på listen over passende grupper (f.eks. Vold eller Våben). Websider med upassende indhold kan blokeres, eller brugere kan få besked, når der er oprettet en regel med foruddefinerede handlinger.
Markér afkrydsningsfeltet for at tilføje eller fjerne en underkategori under en bestemt gruppe.
Her er nogle eksempler på kategorier, som brugere måske ikke kender:
Diverse – Normalt private (lokale) IP-adresser, f.eks. intranet, 192.168.0.0/16 osv. Når du får fejlkoden 403 eller 404, matcher webstedet også denne kategori. Når du får fejlkoden 403 eller 404, matcher webstedet også denne kategori.
Ikke løst – Denne kategori omfatter websider, der ikke er løst på grund af en fejl ved oprettelse af forbindelse til databaseprogrammet for webkontrol.
Ikke kategoriseret – Ukendte websider, som endnu ikke er i databasen for webkontrol.
Proxyer – Websider, f.eks. anynymizers, redirectors eller offentlige proxyservere, kan bruges til at få (anonym) adgang til websider, der normalt er forbudt af filteret for webkontrol.
Fildeling – Disse websider indeholder store mængder data, f.eks. billeder, videoer eller e-bøger. Der er en risiko for, at disse websteder indeholder potentielt stødende eller pornografisk indhold.
En underkategori kan tilhøre en hvilken som helst gruppe. Der er nogle underkategorier, der ikke er inkluderet i foruddefinerede grupper (f.eks. Spil). For at matche en ønsket underkategori ved hjælp af filteret for webkontrol skal du tilføje den til din ønskede gruppe. |