Fejlfinding i forbindelse med problemer med opdatering af spejl

I de fleste tilfælde skyldes problemer under en opdatering fra spejlserveren en eller flere af følgende: forkert angivelse af indstillingen for spejlmappen, forkerte godkendelsesdata til spejlmappen, forkert konfiguration på lokale arbejdsstationer, som forsøger at hente opdaterede filer fra spejlet, eller en kombination af de nævnte årsager. Nedenfor findes der en oversigt over de hyppigste problemer, som kan opstå under en opdatering fra spejlet:

ESET Endpoint Security rapporterer en fejl ved tilslutning til spejlserveren – Det skyldes sandsynligvis forkert angivelse af opdateringsserveren (netværkssti til den mappen Spejl), som lokale arbejdsstationer henter opdateringer fra. Kontrollér mappen ved at klikke på menuen Start i Windows, klikke på Kør, angive mappenavnet og klikke på OK. Indholdet i mappen vises.

ESET Endpoint Security kræver et brugernavn og en adgangskode – Det skyldes sandsynligvis forkerte godkendelsesdata (brugernavn og adgangskode) i opdateringssektionen. Brugernavnet og adgangskoden bruges til at få adgang til den opdateringsserver, som programmet opdaterer sig selv fra. Kontrollér, at godkendelsesdataene er korrekte og angivet i det rette format. Det kan f.eks. være Domæne/brugernavn eller Arbejdsgruppe/brugernavn plus de tilhørende adgangskoder. Hvis spejlserveren er tilgængelig for "Alle", skal du være opmærksom på, at dette ikke betyder, at alle brugere er tildelt adgang. "Alle" betyder ikke alle uautoriserede brugere. Det betyder blot, at mappen er tilgængelig for alle domænebrugere. Hvis mappen er tilgængelig for "Alle", kræves der derfor stadig et brugernavn for domænet og en adgangskode, som skal angives i sektionen for opdateringsopsætning.

ESET Endpoint Security rapporterer en fejl ved tilslutning til spejlserveren – Kommunikation på den port, som er defineret til at give adgang til HTTP-versionen af spejlet, er blokeret.

ESET Endpoint Security rapporterer en fejl under hentning af opdateringsfiler – Det skyldes sandsynligvis forkert angivelse af den opdateringsserver (netværkssti til mappen Spejl), som lokale arbejdsstationer henter opdateringer fra.