Præsentationstilstand

Præsentationstilstand er en funktion for brugere, der kræver uafbrudt brug af deres software, som ikke ønsker at blive forstyrret af pop op-vinduer, og som ønsker at minimere CPU-forbrug. Præsentationstilstand kan også bruges under præsentationer, der ikke må afbrydes af antivirusaktivitet. Når tilstanden aktiveres, deaktiveres alle pop op-vinduer, og planlagte opgaver køres ikke. Systembeskyttelse kører stadig i baggrunden, men kræver ingen brugerhandlinger.

Klik på Opsætning > Computer, og klik derefter på feltet ud for Præsentationstilstand for at aktivere præsentationstilstand manuelt. Under Avanceret opsætning (F5) skal du klikke på Værktøjer > Præsentationstilstand og derefter klikke på feltet ud for Aktivér automatisk præsentationstilstand, når du kører programmer i fuldskærmstilstand for at få ESET Endpoint Security til automatisk at slå præsentationstilstand til, når programmer kører i fuldskærmstilstand. Aktivering af præsentationstilstand er en potentiel sikkerhedsrisiko, så ikonet for beskyttelsesstatus på proceslinjen bliver orange og viser en advarsel. Du kan også se denne advarsel i programmets hovedvindue, hvor du kan se Præsentationstilstand aktiveret med orange.

Når Aktivér automatisk præsentationstilstand, når du kører programmer i fuldskærmstilstand er markeret, starter præsentationstilstand, hver gang du starter et program i fuldskærmstilstand, og tilstanden standser automatisk, når du afslutter programmet. Det er især nyttigt, når du vil starte præsentationstilstand, umiddelbart efter at du har startet et spil, åbnet et program i fuldskærmstilstand eller startet en præsentation.

Du kan også vælge Deaktiver automatisk præsentationstilstand efter for at angive, hvor mange minutter der skal gå, før præsentationstilstanden automatisk deaktiveres.


note

Hvis firewallen er i interaktiv tilstand, og Præsentationstilstand er aktiveret, får du måske problemer med at oprette forbindelse til internettet. Dette kan blive problematisk, hvis du starter et spil, der oprette forbindelse til internettet. Normalt bliver du bedt om at bekræfte en sådan handling (hvis der ikke er defineret kommunikationsregler eller -undtagelser), men brugerhandling er deaktiveret i præsentationstilstand. Løsningen er at definere en kommunikationsregel for hvert program, der kan være i konflikt med denne funktionsmåde, eller at bruge en anden filtreringstilstand i firewallen. Husk på, at hvis præsentationstilstanden er aktiveret, og du går til en webside eller et program, der måske er en sikkerhedsrisiko, er den måske blokeret, men du kan ikke se nogen forklaring eller advarsel, fordi brugerhandling er deaktiveret.