Tilføjelse af regler for enhedskontrol

En enhedskontrolregel definerer den handling, der udføres, når en enhed, der opfylder regelkriterierne, tilsluttes til computeren.

CONFIG_DEVMON_RULE_EDIT_DLG

Indtast en beskrivelse af reglen i feltet Navn for at give en bedre identifikation. Klik i afkrydsningsfeltet ud for Regel er aktiveret for at deaktivere eller aktivere denne regel. Det kan være nyttigt, hvis du ikke vil slette reglen permanent.

Anvend i løbet af – Her kan du anvende en oprettet regel i et vist tidsrum. Vælg den oprettede tidsangivelse i rullemenuen. Du kan finde flere oplysninger om tidsangivelser.

Enhedstype

Vælg typen af ekstern enhed i rullemenuen (Disklager/Bærbar enhed/Bluetooth/FireWire/ osv.). Der indsamles oplysninger om enhedstype fra operativsystemet, og de kan ses i systemets enhedshåndtering, hvis enheden sluttes til computeren. Lagerenheder omfatter eksterne diske eller almindelige hukommelseskortlæsere, der er tilsluttet via USB eller FireWire. Smart Card-læsere omfatter alle læsere af Smart Cards med et indbygget integreret kredsløb, f.eks. SIM-kort eller godkendelseskort. Eksempler på billedbehandlingsenheder er scannere eller kameraer. Da disse enheder kun indeholder oplysninger om deres handlinger og ikke om brugere, kan de kun blokeres globalt.


note

Brugerlistefunktionaliteten er ikke tilgængelig for den moderne enhedstype. Reglen anvendes for alle brugere, og den aktuelle bruger slettes.

Handling

Adgang til ikke-lagerenheder kan enten være tilladt eller blokeret. Regler for lagerenheder giver dig derimod mulighed for at vælge en af følgende indstillinger for rettigheder:

Læs/skriv – Fuld adgang til enheden vil være tilladt.

Bloker – Adgang til enheden blokeres.

Skrivebeskyttet – Giver kun skrivebeskyttet adgang til enheden.

Advar – Hver gang en enhed tilsluttes, får brugeren besked om, hvorvidt enheden er tilladt/blokeret, og der oprettes en post i logfilen. Enheder huskes ikke. Der vises stadig en meddelelse, når den samme enhed tilsluttes efterfølgende.

Bemærk, at ikke alle handlinger (tilladelser) findes på alle enhedstyper. Hvis det er en lagerenhed, er alle fire handlinger tilgængelige. Hvis det er en ikke-lagerenhed, er der kun tre tilgængelige handlinger (Skrivebeskyttet er f.eks. ikke tilgængelig for Bluetooth, så Bluetooth-enheder kan kun være tilladt, blokeret eller advaret).

Kriterietype

Vælg Enhedsgruppe eller Enhed.

Yderligere parametre, som vises nedenfor, kan bruges til at finindstille regler og skræddersy dem til enheder. Alle parametre skelner mellem store og små bogstaver:

Leverandør – Filtrer efter leverandørnavn eller -id.

Model – Det navn, enheden er tildelt.

Serie – Eksterne enheder har normalt deres eget serienummer. I tilfælde af cd/dvd er det serienummeret for det givne medium. Ikke cd-drevet.


note

Hvis disse parametre ikke er defineret, ignorerer reglen disse felter, når det kontrolleres, om kriterierne overholdes. Der skelnes ikke mellem store og små bogstaver i filtreringsparametre i alle tekstfelter, og jokertegn (*, ?) understøttes ikke.


note

Hvis du vil se oplysninger om en enhed, skal du oprette en regel for den pågældende enhedstype, slutte enheden til din computer og derefter kontrollere enhedsoplysningerne i loggen over enhedsstyring.

Alvorsgrad af logføring

Altid – Logfører alle hændelser.

Diagnosticering – Logfører oplysninger, som skal bruges til at finindstille programmet.

Oplysninger – Registrerer informationsmeddelelser, herunder meddelelser om vellykkede opdateringer samt alle poster ovenfor.

Advarsel – Registrerer kritiske fejl og advarsler og sender dem til ERA Server.

Ingen – Der registreres ingen logge.

Regler kan begrænses til bestemte brugere eller brugergrupper ved at tilføje dem til Brugerlisten:

Tilføj – Åbner dialogboksen Objekttyper: Brugere eller grupper, som gør det muligt at vælge ønskede brugere.

Fjern – Fjerner den markerede bruger fra filteret.


note

Ikke alle enheder kan filtreres efter brugerregler (billedbehandlingsenheder giver f.eks. ikke oplysninger om brugere, kun om iværksatte handlinger).