ESET-onlinehjælp

Søg Dansk
Vælg emnet

Fejlsikret tilstand

Hvis den grafiske brugerflade i ESET Endpoint Antivirus startes i fejlsikret tilstand, vises et dialogboksvindue med besked om, at programmet skal køre i fejlsikret tilstand. Da alle programmers funktion er begrænset i fejlsikret tilstand, er det ikke muligt at åbne den grafiske brugerflade i ESET Endpoint Antivirus som i standardtilstanden.

Det viste vindue giver dig mulighed for at køre en computerscanning. Hvis du vil kontrollere computeren for skadelig kode, skal du vælge indstillingen Ja.

Når du gør det, startes scanningen i et separat vindue ved hjælp af de samme parametre som computerens standardscanningsprofil efter installationen af ESET Endpoint Antivirus.

Vælg indstillingen Nej for at lukke dialogboksvinduet. ESET Endpoint Antivirus udfører ingen handling.