Systemopdateringer

macOS-systemopdateringerne indeholder en vigtig komponent, der er udviklet til at beskytte brugere mod skadelig software. For at opnå maksimal sikkerhed anbefaler vi, at du installerer disse opdateringer, så snart de bliver tilgængelige. ESET Cyber Security Pro giver dig besked om manglende opdateringer ud fra det niveau, du angiver. Du kan justere, hvilke opdateringsmeddelelser du vil have vist, ved at gå til Konfiguration > Indtast programpræferencer ... (eller trykke på cmd+,) > Advarsler og meddelelser > Konfiguration... og ændre indstillingerne for Vis betingelser ud for Opdateringer til operativsystem.

Vis alle opdateringer – Der vises en meddelelse, hver gang en systemopdatering mangler

Vis kun anbefalede – Du får kun besked om anbefalede opdateringer

Hvis du ikke vil have besked om manglende opdateringer, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet ud for Opdateringer til operativsystem.

I meddelelsesvinduet kan du se en oversigt over de opdateringer, der er tilgængelige for macOS-operativsystemet, og de programmer, der er opdateret ved hjælp af det oprindelige macOS-værktøj – Softwareopdateringer. Du kan køre opdateringen direkte fra meddelelsesvinduet eller fra sektionen Hjem i ESET Cyber Security Pro ved at klikke på Installer den manglende opdatering.

Meddelelsesvinduet indeholder programnavn, version, størrelse, egenskaber (flag) og yderligere oplysninger om tilgængelige opdateringer. Kolonnen Flag indeholder følgende oplysninger:

[anbefales] – Producenten af operativsystemet anbefaler, at du installerer denne opdatering for at øge sikkerheden og stabiliteten i systemet

[genstart] – Computeren skal genstartes efter installationen

[luk] – Computeren skal lukkes og derefter tændes igen efter installationen

I meddelelsesvinduet vises de opdateringer, der er hentet af kommandolinjeværktøjet 'softwareupdate'. Opdateringer, der hentes af dette værktøj, kan være forskellige fra de opdateringer, der vises i programmet 'Software updates'. Hvis du vil installere alle tilgængelige opdateringer, der vises i vinduet 'Manglende systemopdateringer', og dem, der ikke vises ved hjælp af programmet 'Software updates', skal du bruge kommandolinjeværktøjet 'softwareupdate'. Du kan få mere at vide om dette værktøj i vejledningen til 'softwareupdate' ved at skrive man softwareupdate i et Terminal-vindue. Dette anbefales kun for erfarne brugere.