Brugerflade

Med konfigurationsindstillingerne for brugerfladen kan du justere arbejdsmiljøet, så det passer til dine behov. Du kan få adgang til disse indstillinger ved at gå til hovedmenuen og klikke på Konfiguration > Indtast programpræferencer ... (eller trykke på cmd+,) > Brugerflade.

Hvis du vil have vist ESET Cyber Security Pros velkomstskærm ved start, skal du vælge Vis velkomstskærm ved start.

Vis program i dock giver dig mulighed for at få vist ikonet ESET Cyber Security Pro ECS_icon i macOS Dock og skifte mellem ESET Cyber Security Pro og andre kørende programmer ved at trykke på cmd+tab. Ændringerne træder i kraft, når du har genstartet ESET Cyber Security Pro (udløses normalt ved genstart af computeren).

Med indstillingen Brug standardmenu kan du bruge visse tastaturgenveje (se Tastaturgenveje) og få vist standardmenupunkter (Brugerflade, Opsætning og Værktøjer) på macOS-menulinjen (øverst på skærmen).

Hvis du vil aktivere værktøjstip til bestemte indstillinger i ESET Cyber Security Pro, skal du vælge Vis værktøjstip.

Du kan bruge Vis skjulte filer til at se og vælge skjulte filer under konfiguration af Scanningsmål for en Computerscanning.

I ESET Cyber Security Pro vises ikonet ECS_icon som standard i ekstraelementerne på den menulinje, der vises til højre for macOS-menulinjen (øverst på skærmen). Du kan deaktivere denne funktionalitet ved at fjerne markeringen i Vis ikon i ekstraelementer på menulinje. Denne ændring træder i kraft, når du har genstartet ESET Cyber Security Pro (udløses normalt ved genstart af computeren).