Firewall-logge

I firewallen i ESET Cyber Security Pro gemmes alle vigtige hændelser i en logfil. Du kan få adgang til logge for firewallen ved at klikke på Værktøjer > Logge i hovedmenuen og derefter vælge Firewall i rullemenuen Log.

Logfiler er et værdifuldt redskab til registrering af fejl og til at afsløre indbrud på systemet. Logge for ESETs firewall indeholder følgende data:

Dato og klokkeslæt for hændelse

Navn på hændelse

Kilde

Målnetværksadresse

Protokol for netværkskommunikation

Regel anvendt

Program involveret

Bruger

En tilbundsgående analyse af disse data kan hjælpe med at registrere forsøg på at reducere systemets sikkerhed. Mange andre faktorer indikerer potentielle sikkerhedsrisici, og du kan forsvare dig mod dem ved hjælp af firewallen, f.eks.: hyppige forbindelser fra ukendte placeringer, flere forsøg på at oprette forbindelser, kommunikation med ukendte programmer eller ualmindelige portnumre.