E-mail-beskyttelse

E-mailbeskyttelse kontrollerer e-mailkommunikation, der modtages via POP3- og IMAP-protokollerne. Når indgående meddelelser undersøges, bruger ESET Cyber Security Pro alle de avancerede scanningsmetoder, som er inkluderet i ThreatSense-scanningsprogrammet. Scanning af kommunikation via POP3- og IMAP-protokollen sker uafhængig af den anvendte e-mailklient.

ThreatSense-motor: Opsætning – Under opsætningen af den avancerede scanner kan du konfigurere scanningsmål, registreringsmetoder osv. Klik på Opsætning for at få vist vinduet til detaljeret opsætning af scanneren.

Vedhæft mærkemeddelelse til fodnote i e-mail – Når en e-mail er scannet, kan der vedhæftes en meddelelse med scanningsresultaterne til meddelelsen. Mærkemeddelelser er et nyttigt værktøj, men skal ikke bruges som grundlag for den endelige afgørelse om, hvorvidt en meddelelse er sikker, da de kan udelades i problematiske HTML-meddelelser og forfalskes af visse trusler. De tilgængelige indstillinger er følgende:

Aldrig – Der tilføjes ingen mærkemeddelelser overhovedet

Kun til inficeret e-mail – Kun e-mail, der indeholder malware, mærkes som tjekket

Til alle scannede mails – Der knyttes mærkemeddelelser til alle scannede mails

Føj en note til emnet i modtaget og læst inficeret e-mail – Markér dette afkrydsningsfelt, hvis e-mailbeskyttelsen skal inkludere en trusselsadvarsel i en inficeret e-mail. Denne funktion muliggør simpel filtrering af inficerede e-mails. Den øger også troværdighedsniveauet for modtager, og hvis en infiltration registreres, angiver den værdifulde oplysninger om trusselsniveauet for en given e-mail eller afsender.

Skabelon føjet til emnet i inficeret e-mail – Rediger denne skabelon, hvis du vil ændre emnets præfiksformat for en inficeret e-mail.

%avstatus% – Tilføjer status for e-mailinfektionen (f.eks.: renset, inficeret osv.)

%virus% – Tilføjer navnet på truslen

%aspmstatus% – Ændrer emnet på baggrund af resultatet af antispamscanningen

%product% – Tilføjer navnet på dit ESET-produkt (i dette tilfælde ESET Cyber Security Pro)

%product_url% – Tilføjer linket til ESET-webstedet (www.eset.com)

Nederst i dette vindue kan du også aktivere/deaktivere kontrol af e-mailkommunikation, der er modtaget via POP3- og IMAP-protokollerne. Du kan få mere at vide under følgende emner:

POP3-protokolkontrol

IMAP-protokolkontrol